Tilbage til oversigten

Jens' originale Rekord P2 1.5 Pickup 1962

Historien  om min Opel.

Første gang jeg fik kontakt med bilen, var da jeg var i lære, som mekaniker. Der kom bilen hver gang der skulle laves service på den, og jeg glemmer aldrig sidste gang den skulle synes, Der skulle laves rust, og den skulle laves så billig som mulig. Den var så dårlig at stel ledningen skulle monteres på den plade, der skulle svejsedes  på, og da jeg skulle flytte den til den anden ende af pladen, var der overgang i svejseren, så jeg ikke kunne slippe igen . Så derfor kan jeg huske bilen, og sagde dengang at sådan en gammel kasse, ikke var værd at lave, men den blev da synet for sidste gang, og der gik mange år før jeg fik den at se igen. Det var på den måde at en ven der var flyttet sammen med en enkepige,  hendes afdøde mand havde nogle gamle biler, som han havde fundet, og som hun gerne ville have solgt, og hun vidste at jeg havde interesse for gamle biler, og da jeg så pickupen vidste jeg hvor den kom fra . Det blev enden på at jeg købte pickuppen, og en Olympia caravan .Pickuppen var han startet på, men var ikke kommet så langt, måske fordi den var så dårlig . Da jeg fik bilen hjem skilte jeg den ad, og sandblæste alt og fik malet det ,der var i orden. Så var det først man kunne se hvor dårlig den var . Nogle af pladedelene har jeg fundet på stumpemarkeder ,andre dele måtte jeg selv lave ,så de kom til at ligne de originale dele, efter lang tids pladearbejde var karossen færdig .Så var det motoren der skulle laves, den sad fast , men jeg fik den adskilt og monteret med nye stempelringe ,og fik den samlet, malet og monteret i bilen ,den havde ikke kørt mere end 85000km (det er den samme motor som den er født med). Og da bilen var blevet monteret, var det syn, og den blev synet uden anmærkninger .Så efter 2000 timers arbejde, var opgaven fuldført . 

Styrkeprøven

Det var i juni 2000, hvor der var internationale træf i Exllo i Holland, hvor vi var 6 biler fra Danmark. På turen til Holland havde vi en overnatning. Næste dag kørte vi videre til Exllo, hvor vi fik vores telte stilet op, og så skulle vi endelig hen på pladsen, for at se de andre vogne. Den aften fandt jeg ud af, at jeg havde en meget speciel vogn, da en ekspert sagde, ´´ At den var lavet om i Danmark`` , men det vidste jeg ,at det var den ikke, for den var lavet i syd Amerika, det havde min mester fortalt mig, da jeg var i lære. Han troede ikke på mig, så jeg måtte vise ham stelnr. Næste dag stod han på stumpemarkedet, hvor vi havde papirerne på bilen med, men han stadig ikke rigtig tro på os,  selvom at stelnr vidste at vi havde ret. Han fortalte os, at han havde arbejde med Opelbiler i 18år, så han vidste hvad han talte om. Under samtaler stod der en bag os, som havde hørt hvad vi talte om. Pludselig siger han, ´´ det er rigtig hvad i siger, for jeg har lige stået og set den i en bog``, (das Opel rekord buch) . Så først der blev han overbevist om, at det var rigtig hvad vi sagde. Turen hjem til Danmark, kørte den gamle Opel uden den mindste mislyd, og det var i et stræk, det tog 15 timer. Den kørte perfekt på hele turen.

 Da vi var hjemme havde vi kørt 2000km.

Weekenden efter skulle vi til det Danske Opel træf i Møgeltønder, hvor den fik præmie for årets mest originale bil.