Tilbage til oversigten

Kims Senator 3.0E CD Aut. 1979

Jeg har nu arbejdet ved Opel gennem de sidste 18 år og haft interessen for GM´s produkter siden jeg var ca. 10 år, så trangen til at eje en af de ældre modeller har trængt sig på de sidste mange år.

Jeg lagde ud med bilbrochurer. Dem samler jeg stadig. Har ca. 25.000 stk. Det fylder, skulle jeg hilse at sige. Så blev det til modelbiler oven i hatten. Hovedsageligt Minichamps og Schuco i 1:43 og 1:18. Det er så blevet til små 50 stk. i vitriner. Det er ikke lige populært ved samleveren hver gang, jeg anskaffer en ny lille model. Men det er alligevel nok den billigste måde, at have mange, af de drømmevogne man gerne ville eje.

Her i sommer lykkedes det mig at anskaffe den største modelbil jeg nogensinde har ejet. Og jeg har lovet herhjemme, ikke at anskaffe flere af dem, før lønnen udbetales to gange om måneden, og vi bor på en stor nedlagt landejendom. Jeg har længe kigget efter gamle Opel-vogne, problemet har bare altid været, at de var rustne eller for slidte, og jeg kan ikke selv lave rustarbejde, så det ville blive alt for dyrt. Så vendte jeg næsen mod syd. Ved en Opel-forhandler i Hamburg, på nettet, fandt jeg drømmevognen. En 79´ Opel Senator CD 3.0E Aut.! Billeder er jo taknemmelige tænkte jeg, så jeg satte ikke håbet for højt, og begav mig i Corsa´en til Hamburg.

Jeg fandt forhandleren, og tænkte: Den står nok i et hjørne udenfor. Men jeg ku´ ikke finde den! Så måtte jeg i udstillingen. Jeg fik mildest talt et mindre chok. For alle de nye vogne var skubbet pænt til side, for at gøre plads til den gamle Senator på hæderspladsen i lokalet. Jeg var solgt på stedet. Vognen har i sine 25 år, kørt km. 130.000 af samme ejer. Alt er passet og plejet efter forskrifterne. Ordnung muss sein!! Det eneste "Karl Heinz" har tilført vognen siden den forlod samlebåndet, er 4 originale stænklapper og undervognsbehandling fra ny. Bilen er spækket med udstyr, grundet det er en CD´er. Den blev kun hjemtaget på bestilling i de første 3 årgange af modellen. Den var simpelthen for dyr til det danske marked. Nå men jeg købte bilen en tirsdag. Kørte hjem og onsdag aftalte jeg med dansk autohjælp hjemtransporten til den danske grænse. (Jeg undersøgte med eksportplader men for besværligt).

 
Torsdag hentede vi vognen, og da vi nåede grænsen, og jeg havde afregnet med autohjælpen, kom det spændende. Ligesom "Den franske Admiral", havde jeg ikke prøvekørt vidunderet. Jeg købte den som den stod, og nu skulle jeg prøvekøre vognen for første gang. Jeg skulle køre til Svendborg til mine forældre, da jeg ikke havde nogen garage i Vejle. Jeg var spændt! Og en anelse bekymret. Hvad nu hvis jeg havde købt katten i sækken. UPS!!!.

Men mine bekymringer blev snart afløst af et smil og en jublen bag rattet. Jeg tror, at hvis der var nogen på E45 der kunne få øjnene fra vognen og se den "jubelidiot" bag rattet, så havde de ringet efter "den blå vogn". Men jeg var lykkelig, og vognen kørte perfekt. Med små 100 km/t nåede både bil og jeg Svendborg i god behold.
Fjorten dage efter, tog jeg vognen med til Risskov, min gamle arbejdsplads, forhenværende Opel-forhander Erik Dam. Vi tjekkede vognen af. Og jeg fik en god gammel mekanikerkollega til at udskifte pakdåse i takthuset, ny vandpumpe (Det skal man altid ved en gammel Opel he he), og så havde jeg bestilt en komplet ny original udstødning hjem fra Opel Tyskland. Den kan nemlig fås endnu. Så var vognen stort set klar. Den har lige en anelse rust i bunden af begge forskærme, men jeg har skaffet nye, og de står her hjemme til en anden god gang. Til foråret 2005 skal den have ny filter og pakning i Automatgearkassen, og så håber jeg, at muligheden foreligger, og jeg kan fremvise vidunderet ved et af jeres træf.

Jeg vedhæfter de eneste billeder jeg har af vognen endnu. De er taget ved den tyske Opel-forhandler i udstillingen. Håber de kan bruges. Der kommer bedre fotos til foråret, når Senator´en kommer på asfalten igen. Det er for øvrigt den eneste vogn, hvor jeg kan grine samtidig med, at den går 7,5 km/l ved 90 km/t. Det er en ren fornøjelse.