Carstens Kadett C 1000 1976
Kender i de tre små ord, "jeg kom til"? Heidi og jeg var ude og køre tur i mandags, for jeg skulle lige se på en Opel. det var kun se og så var det, det, troede jeg. Bilen stod i Nykøbing så det var jo ikke så langt væk. Det er en Opel Kadett C 1000, fra 1976. gamle mennesker der havde haft den. Men manden kunne ikke køre bil mere fordi han var død. God grund. Men det var en bil der altid havde været passet på og nusset om. motoren går som en drøm og jeg kunne ikke dy mig for at prøve en tur, jeg kørte en lille tur på et par km. og gjorde op mig selv at vi hørte sammen. Tanken om at sådan en helt igennem original bil skulle falde i sådan en Brian type ville være svær at bære, så jeg købte den. 7000 kr og en kasse øl gav jeg for den. Der et år til syn endnu så det var jo godt nok. Den er på EH plader, det første af de hvide nr plader. Men den har haft sorte nr plader da den er fra den 19/3 76.