Nye retningslinier for annoncer til Køb & salg
Tilrettet februar 2008
Der er meget gang i vores køb og salg, men jeg bliver hermed nødt til at lave nogen nye retningsliner for brugen af markedet.
Jeg har tidligere skrevet at ting skal være ældre end 25 år for at blive optaget på hjemmesiden. Dette giver dog administrativt nogle problemer, da jeg kan komme ud i at afvise biler der identiske med biler der er til salg, men f. eks fra 1984 i stedet for 1983. For at skabe overskuelighed opstilles der hermed følgende retningslinier der erstatter de gamle:
I markedet optages alle Opel biler og stumper over 25 år!
Dog optages følgende modeller uanset årgang, da de i deres grundform blev produceret i 1983:
Manta B
Ascona C
Senator A/A2
Monza A/A2
Rekord E/E2
Commodore C
Kadett D
Corsa A
Jeg forbeholder mig desuden ret til at optage biler der er så sjældne at de kan have interesse for klubben.
Alle annoncer kan sendes til undertegnede og vil blive fjernet efter 3 måneder på siden, medmindre andet er aftalt. Medsend gerne billede/er af de ting du ønsker at sælge. Tidsbegrænsningen på annoncen er for at undgå uaktuelle annoncer - Annoncen kan altid genindrykkes.
Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse og annoncer kan sendes til webmaster@historisk-opelklub.dk
Mvh. Jakob Leth
Webmaster